Køb 1/9 af
eksklusive villa uliveto 
i Umbrien

– med privat pool og olivenlund

Bo i Villa Uliveto inden du køber, så du ved præcis hvad du går ind til

Villa Uliveto er færdigbygget og du har derfor en unik mulighed for, at komme på besøg og prøve at bo i Villa Uliveto, så du ved præcis hvad du går ind til, hvis du køber dig ind. 

Hvem er en del af Villa Uliveto interessant for?
Jer som er op til 4.

Villa Uliveto er super oplagt for familier med børn,  typisk i alderen fra 10-12 år og op, og absolut mindst lige så oplagt for 2 x 2 personer som ønsker at hygge sig sammen på ferie. 

I vil helst på ferie i Italien og I får maksimalt brug for 5,5 ugers årlig ferie. Henover sommeren er I glade for altid at kunne gøre brug af 2 ugers sammenhængende ferie.

Hvert andet år har I altid adgang til en uges ferie enten i vinterferien, henover påske, i efterårsferien eller juleferien. Og for resten  kunne I godt tænke jer, at kunne feriere de resterende uger enten som hele eller halve henover året. 

Hvis I ikke selv kan bruge 5,5 uges ferie hvert år, synes I det lyder tiltalende, at I enten kan forkæle familie eller venner med de uger I ikke selv får brugt. Eller bytte med nogle andre I kender, som også har et sted i verden, I også gerne vil besøge, mens de gerne vil have et ophold i jeres Villa Uliveto! Og på den måde kan I bytte med hinanden.

I elsker ideen om at have jeres ‘eget’ sted, og ligeså meget at slippe for ubehagelige ferieoverraskelser, når I skal ud og booke steder I ikke kender i forvejen. 
Og I har også hurtigt regnet ud, at I udover at lave en vidunderlig investering for krop og
sjæl, samtidig rent økonomisk også trækker det længste strå; som tiden går, ender investeringen jo med at tjene sig selv ind, så I i realiteten tager ‘gratis’ på ferie.

 

1/9 koster 395.000 kr. og er tidligst tjent ind i 3. ferieår
Salget af Villa Uliveto er et førstegangssalg, hvor hver ejerdel koster 395.000 kr. Hertil kommer 9% skat til den italienske stat af købesummen (dvs. 35.550 kr), som hver ejer betaler individuelt, og en mindre udgift til notar og teknisk studie, som de 8 familier deles om. Alt i alt formodentligt en samlet investering på 445-450.000 kr. pr. familie. 

Afhængig af om I er vant til at holde 2 eller op til 6 ugers årlig sommerferie, vil dét det koster at købe en 1/8 af Villa Uliveto, tidligst være tjent ind i 3. ferieår, sammenlignet med hvad det koster at leje Villa Uliveto (eller lignende feriesteder på samme kvalitets- og komfortniveau som Villa Uliveto).

Hvordan? Se med her👇🏼

Spar tusindvis af kroner når du holder ferie, hvert år!

Et regnestykke:

1 uge i sommerperioden i Villa Uliveto står i 1.760 € pr junior suite eller 3.520 € for begge (indtil februar 2025 kan Villa Uliveto stadig lejes).

2 uger står i det dobbelte, dvs 7.040 €

Omregnet i kroner ca: 52.500 kr.

Siger vi et snit på 50.000 kr for begge junior suites i to uger (lavsæson koster lidt mindre), så bliver det ca 150.000 for 6 uger. Efter 3 år, ca 450.000 kr.

Det vil sige, ved 6 ugers årlig ferie er investeringen tjent hjem allerede i det tredje år og fra fjerde, bliver det pludselig helt ’gratis’ at tage på ferie. I hvert fald hvis du kigger på det I plejer at bruge, når I er ude at rejse. Det er klart at det ikke er helt gratis, der vil nemlig også være driftsudgifter af ejendommen forbundet med jeres ejerandel, som ligger på ca 900 kr. om måneden. Men det er tæt på!

Book plads til næste online informationsmøde

Inden en tur til Villa Uliveto, kan du med fordel tilmelde dig vores næste online informationsmøde, hvor vi går hele projektet igennem. 

Præsentation af Villa Uliveto
Villa Uliveto er opført fra grunden, færdigbygget i forsommeren 2023 og ligger i sin egen lille olivenlund med udsigt over oliventræerne, villaens terrasse og private pool.
Grunden er ca 400 m2.

Indendørs består Villa Uliveto af 2 selvstændige 1-værelses lejligheder, som vi henholdsvis har døbt junior suite Frantoio og junior suite Moraiolo. Begge junior suites er hver på 28 m2, hvilket areal i Italien svarer til en 1-værelses lejlighed. 

De ligger således i selve Villa Uliveto,  en smukt lille, stenbelagt minivilla, som fungerer som et lille dobbelthus, i grænselandet mellem Toscana og Umbrien, nemlig: Castiglione Del Lago – en af Italiens århundredegamle etruskiske byer og også kommunen, hvor Italiens fjerdestørste sø ‘Trasimeno søen’ ligger, bare få kilometer fra hvor vi befinder os.

Junior suiterne er elegant og moderne indrettet i lækkert interiør med højt til loftet, toilet og badeværelse i Travertino marmor, højkvalitets dobbeltsenge, stort rummeligt klædeskab, lille køkken og spiseplads. Udenfor bagtil har de hver især udgang, til det vi kalder en lille ‘gårdhave’, med lille spise- eller aperitivoplads. Her er i alt ca 12 m2, så småt, men meget hyggeligt.

Ved hovedindgangen er der et lille terrasseområde på ca 16 m2 med tilhørende terrassemøbler. Herfra kommer man direkte ud til den private pool (4 x 8 m)

Frantoio_bagno
Cucina Frantoio Villa Uliveto
Frantoio stanza da letto Villa Uliveto

Infinity pool og udendørsområde

Poolen er infinity  og del af havens olivenlund med 10 styks 48-år gamle oliventræer. Langs hver side af poolens 4 meter, finder junior suiternes gæster 2 gode liggestole med hynder og tilhørende liggestolsbord og parasol.

I et hjørne af junior suiternes have, finder gæsterne overdækket grill-område, med siddeplads til 4-8 personer.

Vi har installeret solceller, som huset trækker al den energi fra, som er mulig, og har også opsat elektrisk biloplader.

Dobbelthuset som junior suiterne ligger i, er stenbelagt og opført i klassisk umbrisk-toscansk stil, med højt til loftet og smukke store bjælker under taget (synlige indendørs).

Overdækket parkering

Der hører en privat parkeringsplads med til hver junior suite. Parkeringsområdet befinder sig ca 20 m fra huset. Herfra er der anlagt lille fortov, så man let kan køre sin trolley/baggage på hjul, hen til indgangen.

Junior suiterne indendørs

Indendørs består junior suiterne hver især af:

  • Entré integreret med mindre køkken
  • Fire kogeplader og lille køleskab med indbygget lille frostrum
  • Spiseplads i barhøjde for to
  • Diverse køkkenredskaber til to personer

Herfra videre til:

  • Komfortabel kvalitetsdobbeltseng
  • To sengeborde med lamper
  • Stort og rummeligt klædeskab
  • Badeværelse i travertino marmor
  • Udgang til lille flisebelagt område bagom (‘gårdhaven’)
Cucina - mestoli

CASTIGLIONE DEL LAGO, UMBRIEN

Lidt om vores nærområde – Castiglione Del Lago

Tag en dukkert i vandet eller lej en elektrisk cykel oppe i byen og kør ned til en af Trasimeno-søens forskellige strande. Nyd en lækker frokost på en af de forskellige restauranter langs promenaden, kør en tur hele vejen rundt om søens 56,3 km eller stig på en af søens både og besøg en af de to øer der ligger ude på selve søen.

Den gamle etruskiske by Castiglione del Lago, er absolut også et besøg værd! Om sommeren er her et leben af mennesker, masser af hygge, butikker, restauranter,  isboder og italiensk charme. 

Er du til golf, ligger Umbriens største golfresort Lamborghini (ja dem med vinen og bilen) 5 minutters kørsel herfra.

Skal du ud at løbe eller vandre, er her rigeligt af ruter i dejlige, naturskønne områder.
Og er du til ski, – det er sørme også en mulighed, bare et par timers kørsel herfra.

Vinen! – er du vild med vin, kommer du ikke udenom hverken Montepulciano eller Cortona, du kan nå dem begge på 20 minutter i bil. Montalcino og Montefalco når du på 50 minutter og Chianti på 90. 

Restauranter? – her er masser som du både kan køre i bil eller på cykel til og nå på fra 10-20 minutter.

Køb bolig i italien

Vi har grunde til salg som vi sælger som projektsalg i Castiglione del Lago, i Perugia-provinsen i Umbrien. Det er muligt at købe sig ind på delekoncept eller som selvstændig familie. 
Det er også muligt at få bygget eget hus gennem os i Umbrien eller Toscana

VI KAN HJÆLPE DIG MED AT BYGGE DIT HUS I UMBRIEN & TOSCANA