Warren Buffets Covid-19 strategi – nul fly og masser af luksus huse i Italien

I slutningen af marts 2020, da Corona (Covid-19) hærgede på sit højeste, og vi alle bed negle, søgte mange ud i naturens healende favn, for frisk luft og en eller anden form for forsikring. Forsikring om at elementære ting som træer i skoven og fisk i vandet, til trods for det hele stadig ville bestå. Det gjorde de jo og for mange af os, hjalp de mange udflugter i det fri. Men selvom det var dejligt at se vand og skov, havde vi jo intet sted i verden kontrol over situationen, og mange var i realiteten skræmt fra vid og sans.

Vi var selv i skoven, hvor vi ivrigt tjekkede mobilerne for hver eneste besked som kom ind fra Reuters. For hvad nu hvis der i løbet af de par timer vi var ude, ville opstå breaking news om pandemien? Det skete ikke, men så dog alligevel lidt, om ikke direkte, så indirekte. Der tikkede nemlig en brandvarm nyhed ind, om et skelsættende valg foretaget af verdens førende investeringsguru, Warren Buffet. Nyheden om Buffetts frasalg af samtlige af Berkshire Hathaways’s (Buffets investeringsselskab) fly-aktier i USA’s fire største flyselskaber (United, American, Southwest og Delta Airlines), havde ramt samtlige amerikanske og snart internationale nyhedsstationer.

Hvorfor ikke vente?

Hvorfor ville Buffett dog sælge så drastisk ud og ikke ‘bare’ vente på at tingene stabiliserede sig? Det var naivt, men Verden håbede i slutningen af marts 2020, at alt ville være overstået på et par måneder eller tre. Hvorfor ville Buffett ikke vente på det?

Buffett ville ikke vente på en stabilisering af flymarkedet, fordi han ikke troede på at det ville ske. Derfor valgte han at tage tabet med det samme, for aktier han havde købt i perioden 2016-2020, til en værdi af $7-8 milliarder. De seneste aktier købte han endda blot et par uger inden han valgte at sælge alt. Og som han selv fortalte Forbes maj 2020, fik han ikke i nærheden af sin investering hjem.

Den varme kartoffel i dette er naturligvis, at Buffet er kendt for altid at investere langsigtet med store gunstige afkast til følge. I forsommeren 2020 satte Buffett ord på forårets handlinger, og fortalte at han ganske enkelt ikke tror på at flybranchen kommer sig på en måde, som vil tillade at indhente det som er tabt.

Moralen? Selv et ikon kan tage fejl. Kunsten, og moralen, må følgeligt være at tage ansvar. Men lad det være sagt; ansvar, morale og betaling for egne regninger eller ej – i kraft af Buffetts handlinger fik markedet ultimo marts ’20, mulighed for at forstå, at Covid-19 krisen ville komme til at tage år og ikke måneder.

Portofino. Photo courtesy: Kristine Tanne

Warren Buffett kaster endnu mere kærlighed på luksus huse i Italien


I slutningen af februar 2021, for ganske få dage siden, kunne italiensk TV bringe en helt fantastisk nyhed, alt andet end varme kartofler: Warren Buffett kaster endnu mere kærlighed på luksus huse i Italien. Således skruer Buffet op for investeringerne i landet med verdens mest charmerende 20 regioner, hvor han har set sig særlig varm på tre af dem; Toscana, Sardinien og Como-søen i Lombardiet. Som netop nævnt, er Buffet jo kendt for at investere langsigtet, så det er, som minimum, rigtig godt nyt for udenlandske nuværende og kommende husejere i de pågældende områder. I hvert fald for de af os som tror på Buffetts evner som investor.

Det kommer dog slet ikke bag på Hus i Italien, at Buffett har valgt at investere i yderligere fast ejendom og mursten i Italien. Dét plejer nemlig at være en god forretning; fast ejendom i Italien plejer at holde værdien eller stige.

Det kommer heller ikke bag på os at Buffett, for nuværende, har udvalgt de regioner/områder han har. Toscana er vi mange som kender og mange som ved, ganske enkelt er et fantastisk område. Det bakkede idylliske landskab, de smukke cypresser, den etruskiske historie, klimaet, den skønne mad og den vidunderlige vin. Men os som kender Toscana kender utvivlsomt også Umbrien, og vi vil ved at tage et hurtigt kig på et landkort se, at Umbrien og Toscana ikke kun grænser op til hinanden, men også rigtig meget ind over og ind og ud af hinanden. Det er klart at Hus i Italien ikke hverken kan eller vil påstå, at Toscana og Umbrien er to alen af samme stykke. Sådan hænger tingene ikke sammen.

Photo courtesy: Giuseppe Mondi

Umbrien er stadig, på godt og ondt, ‘serie B’.

Umbrien er stadig, på godt og ondt, ‘serie B’. På ondt, fordi det kan synes uretfærdigt. Toscana og Umbria regionerne har utrolig meget til fælles, selvom Toscana umiddelbart synes at være udstyret med flere gear. For eksempel historisk; I Mèdici, geografisk; kysten (La Maremma) og gastronomisk; de unikke vinområder med ganske unik jord og underliggende jordgrund, som er flere millioner år gammel.

Men også Umbrien har ganske særlige vinområder og hvor Toscana havde I Mèdici, kan Umbrien og Montefalco bryste sig af Federico II – som jo i øvrigt kom længe før Medici’erne, i hvert fald 100 år tidligere i det 12. århundrede kontra Medici’erne omkring Renaissancen.

Hvor Toscana har kysten, har Umbrien den fantastiske Trasimeno-sø. Hav og sø er ikke det samme, men nogen foretrækker havets styrke mens andre sætter pris på søens blide væsen.

På godt er Umbrien ‘serie B’, fordi at man får meget mere for pengene når man investerer i hus her. Man får hurtigt Toscana til halvdelen af prisen, selvom det er klart at det afhænger af område, man skal se sig godt for. Men det skal man naturligvis også i Toscana.

Como-søen kontra Trasimeno-søen? Indrømmet, Trasimeno-søen i Umbrien kan ikke hamle op med drop-dead lækre George Clooney, den luksus og det hype, Como-søen har set og er blevet mere og mere indhyllet i, henover de seneste årtier. Omvendt kommer vi heller ikke udenom, at der generelt er umådelig stor efterspørgsel efter huse og boliger omkring Italiens søer. Her er Trasimeno-søen ingen undtagelse, men et trækplaster

Derfor skinner Buffetts investeringer på Hus i Italien

Derfor skinner solen og Buffetts investeringer også helt specifikt på Hus i Italien. Såvel som alle der igennem, og for så vidt også udenom Hus i Italien, beslutter sig for at købe hus her i støvlelandet. I hvert fald hvis man tror på Buffett, gør som ham og investerer i bolig i Toscana (vi tilføjer, og Umbrien), omkring Como-søen (vi tilføjer, omkring Trasimeno-søen) eller på Sardinien.

Helt konkret skinner solen og Buffetts investeringer netop på os og vores nuværende og kommende husejere i vores forskellige kategorier, fordi Hus i Italien både er til stede I Umbrien, klods op af Toscana, og dét i selve Castiglione del Lago, dvs hvor Trasimeno-søen med sine i alt 128 km2 overflade, slår sine folder og har sine rødder. Vi kan ikke gentage det nok; til langt under både Toscana og Como-søens kvadratmeter priser.

Og Sardinien? Var det område ikke også investeringsobjekt? Hvor er vi dog rigtig glade for at kunne fortælle, at være i gang med at udvikle vores Italia Exclusive-kategori, som er luksushuse beliggende flere fantastiske steder i Italien, heriblandt Sardinien🥰🥂

Luksusbolig. Photo courtesy: David Sam Levinson

En investering i krop og sjæl eller med kroner og ører for øje?

Warren Buffett køber ind i Italien via et af sine investeringsselskaber og opererer i luksuskategorien vel vidende, at luksus aldrig går af mode. Heller ikke engang i perioder med lavkonjuktur, her er det eneste som bliver ved med at sælge, luksus. Dyre vine, biler, huse, både, ure, mærkevarer. Det vil sige alle husene i Buffetts portefølje, er rene investeringsobjekter, ingen con amore-projekter her.

Hvordan skal man forholde sig, som huskøber i italien? Con amore eller som Buffett?

Well. Vi går ind for luksus. Men vi går først og fremmest ind for investering i krop og sjæl. Vores Italia Exclusive-kategori er en ren luksuskategori. Når vi ikke kalder vores øvrige kategorier for luksus, er det dels fordi vi ikke ønsker at udhule ordets betydning og dels fordi husene i vores øvrige kategorier ikke vil være luksuriøse i stil, som Italia Exclusive-kategorien. I stedet bruger vi, hvor der i realiteten er tale om luksus-kategorier, termerne ‘kvalitet’ og ‘høj-funktionelle’.

Vi mener faktisk, at noget som enten er kvalitet og/eller høj-funktionelt, i essensen er luksuriøst. Vores øvrige kategorier, forklaret med disse ord, er bare ikke luksuriøse som billedet foroven, hvor vi ser store smukke søjler og et hus som fremstår med majestætisk udtryk. Men mere i stil med billedet herunder, som er fra vores eget hus i Castiglione del Lago. Vores eget hus som både er høj-funktionelt og af høj kvalitet. Dét er helt sikkert (også) luksus, set med vores øjne.

Den anden ting vi ønsker at nævne, er i forhold til ideen om at anskue et køb af feriehus/feriehjem i Italien (eller udlandet) som en investering. Vi tænker at det kan være svært at gøre en god investering i velvære, krop og sjæl op i penge. Dermed ikke sagt, at man ikke skal have øje for at lave ‘en god investering’. Men blot at investeringen kan være meget mere værd end hvad den eventuelt – eller muligvis – kan gøres op i, i kroner og øre, fordi den gør så meget godt for den enkeltes livskvalitet, som ikke kan måles i materiel værdi. Dermed ikke sagt, at investeringen ikke både kan være meget værd målt i kroner og ører samt livskvalitet på samme tid.

Casa Russo – Castiglione del Lago, Loc. Sanfatucchio

VIRTUELT INFORMATIONSMØDE